Historien om Ganløse Mølle

af Knud Nielsen, Virum
Vi har modtaget nedenstående fra Knud Nielsen ( født 1929) i Virum.

Jeg glæder mig meget over at nogle Ganløse-borgere med lyst og energi har taget hånd om min farfars gamle mølle, som han - Niels Chr. Nielsen - ejede og drev sammen med Ganløse Bageri i årene 1902 - 1934.

Jeg husker selv både Møllen og Bageriet fra mine tidlige drengeår i 1930'erne.

Jeg vedlægger et par foto som møllevennerne måske kan ha' fornøjelse af at se, og som yderligere kan bidrage lidt til Ganløse Mølles historie.


Foto: efter august 1902 - før februar 1907.


Den gamle mølle opført 1863 og brændt 19/2-1907.

De 2 personer der står på omgangen er: møllersvenden Villiam Strøm og bageren Niels Chr. Nielsen.
Bagermester Niels Chr. Nielsen: ejer af Ganløse Mølle og Bageri fra 1902 - 1934.
Boede derefter i det stråtækte hus "Dambo" (nu Østergade 11).
Fra 1937 - 1945 Postkontoret i Ganløse. Død 1947.


Foto: tidlig forår 1904.


Ganløse Bageri. Butikken dengang midt i husets langside.
Bageriet i husets gavlende til højre. Taget var spåntækket.


I døren: Bagermester Nielse Chr, Nielsen, 1878. Bagerkonen Johanne Nielsen, 1975, med hunden Broholmeren " Walther".
I forgrunden: "Bedstefar" Søren Johansen og bagerens børn: Henry Chr., 1901 (min far) og Mary , 1898 (senere gift Folkmann).

Til højre: tjenestepigen Marie Pedersen, blev senere gift med Møllebygger Hansen, Næstved.

 

 

Vi er meget glade for de bidrag vi får, fra folk rundt omkring i landet, som har viden om Ganløse Mølle.