Hatten på Ganløse Mølle
Hvad den gamle mølle gemmer.
Møllen i Ganløse har siden august 1998 været hjemsted for mobilantenner.
Ganløse Mølle har indgået en aftale med de tre mobiltelefonselskaber: Telia, TDC og Sonofon, senest er teleselskabet 3 kommet til med antenner monteret på Vindrosen.
Hele projektet er gået ud på at installere mobilantenner i møllen i stedet for en kæmpe mast et sted i byen.
I starten var det tanken, at antennerne skulle sidde skjult i møllehatten, skjult for alle, og alt det tekniske skulle være i en nedgravet kælder på møllegrunden.
Efter mange måneders forhandlinger mellem
selskaberne, møllen og Teknisk Forvaltning enedes man om en placering
af kælderen.
Kælderen, der ligger lige foran maskinhuset, er nu dækket til, således
at man kun kan ses nedgangen, og nu hvor græsset er kommet op, er den
næsten helt skjult.
Det er ikke uden stolthed, de 4 teleselskaber beretter om projektet, og alle ganløseborgerne kan nu glæde sig over at have undgået en stor grim mast, som var det oprindelige forslag til placering af antennerne i Ganløse.
Samtidig kan borgerne glæde sig over de forbedrede samtaleforhold i byen, hvis de vel at mærke er tilsluttet et af de 4 nævnte selskaber.
Et godt eksempel på, at en utraditionel løsning
kan findes - når kommune, borgere og erhvervsliv sidder ved samme bord.


